- lær dansk når og hvor det passer dig

KONTAKT OS LOG IND

Online dansk for begyndere og øvede

På e-Sprogcenter kan du få undervisning på Danskuddannelse 2 og 3 på alle moduler inklusiv Studieprøven.

Når du lærer dansk via e-Sprogcenter, kan du selv bestemme, hvor og hvornår du ønsker at deltage i danskundervisning. Du skal løbende lave opgaver online. Opgaverne har fastlagte deadlines, men læreren tager højde for, at du skal nå at løse opgaverne, selv om din hverdag er travl.

For at komme i gang skal du have et møde med en af vores studievejledere. Studievejlederen sørger for, at du bliver oprettet som bruger, og at du får adgang til det rette undervisningsniveau. Kontakt en studievejleder og kom i gang med det samme.

Faciliteter

E-Sprogcenter tilbyder supplerende faciliteter, der støtter dig i at lære dansk:
  • Virtuelt sproglaboratorium
  • Links til materialer på internettet
  • Video- og lydmaterialer
  • Chatmulighed

Undervisning af høj kvalitet

På e-Sprogcenter indgår du i et fleksibelt læringsmiljø, hvor de dygtige undervisere tilgodeser dine individuelle læringsbehov. Undervisningen består af øvelser og opgaver, som du får personlig feedback på.

Du kommer til at arbejde med både det talte og skrevne sprog inden for alle discipliner, og du bliver nøje guidet gennem øvelser, opgaver, oplæg og fremlæggelser. For at styrke din læring tilbyder vi jævnligt simultan online undervisning med samtale, udtale og grammatisk træning.
Undervisningen kan både finde sted individuelt og i hold.

På e-Sprogcenter får du:

  • Undervisning tilrettelagt i temaer
  • En fast lærer der giver feedback
  • Video- og lydmaterialer med tilhørende opgaver af forskellige typer (lytte, tale, læse, skrive) på dit niveau
  • Udtaletræning
  • Tilbud om onlinemøder
  • Ordbøger og links til materialer på internettet

Læs mere om e-Sprogcenter i brochuren

Mød os på facebook



Vi arbejder sammen med disse sprogcentre:


Om os

Vi er 7 lærere der står klar i e-Sprogcenter til at arbejde med dig. Fysisk er vi placeret i Glostrup. Hvis du vil I kontakt med os, så henvend dig HER